Artikel

Luft ud om vinteren: 11 råd om udluftning, når det er koldt


Det er vigtigt at lufte ud i vinterhalvåret, hvis du vil have et sundt og behageligt indeklima.

Selvom det kan være bidende koldt uden for, skal du stadig huske at lufte ud om vinteren. Og gerne flere gange om dagen.

Udluftning af din bolig er nemlig med til at sikre, at du både har et sundt indeklima, og kan hjælpe med at forebygge skimmelsvamp og fugtproblemer.

Her får du 11 gode råd, der kan gøre det nemmere for dig at klare det med udluftning om vinteren.

En person står ved et komfur, hvor emhætten er tændt

Husk at tænde for emhætten, når du laver mad.

1. Luft ud mindst 2-3 gange om ugen

Gør det til en vane at lufte ud flere gange om dagen. Du kan fx lufte ud om:

  • morgen, når du er stået op
  • eftermiddagen, når du kommer hjem fra arbejde eller studie
  • aftenen, inden du går i seng

Du kan også gøre det til en fast rutine at lufte ud, når du børster tænder. Så bliver det hurtigt en fast del af din hverdag. 

2. Skab masser af gennemtræk

Når du lufter ud, kan du med fordel skabe godt med gennemtræk.

Luk op for vinduer i begge sider af din bolig, så der kan komme fart på udluftningen.

På den måde får du effektivt cirkuleret den gamle luft ud og frisk luft ind.

3. Tænd for emhætten

Når du står ved komfuret og fremtryller det ene måltid efter det andet, er det vigtigt, at du får luftet ud.

For madlavning tilfører både fugt og partikler til luften.

Du kan med fordel tænde for din emhætte under madlavningen og have den kørende i et stykke tid efter, at maden er blevet serveret.

4. Luft ud efter stearinlys

Når der skal skrues op for hyggen, finder vi ofte stearinlysene frem. Særligt i de kolde, mørke måneder.

Men levende lys afgiver desværre også skadelige partikler, når du har tændt dem.

Så husk at lufte grundigt ud i din bolig, når stearinlysene er slukket.

5. Luft ud i 5 minutter

Når du lufter ud i vinterhalvåret, skal du helst gøre det kort og effektivt.

Se, om du kan vænne dig til at lufte ud på 5 minutter.

Hvis du lufter ud i længere tid om vinteren, kan du risikere, at varmetabet bliver for stort og din bolig køles ned.

6. Undgå at vinduer står på klem

Det kan måske være fristende at lade et vindue stå på klem i flere timer, så du hele tiden lufter ud. Men det kan ikke anbefales.

Det vil køle vægge og andre overflader ned og kan øge risikoen for fugt og skimmeldannelse i boligen.

Det kan også koste ekstra i forhold til varme, da dine radiatorer skal arbejde hårdere for at opretholde den rigtige temperatur.

NRGi rådgiver, Bo Halm Andersen, undersøger en radiator

Skal, skal ikke? Har du styr på, om du skal skrue ned for varmen, når du lufter ud?

7. Hold øje med dug på ruderne

Hold øje med, om der kommer dug på dine ruder.

Hvis duggen er mere end to centimeter i højden, kan det være en god idé at lufte mere ud.

Men sørg først for at tørre duggen væk, så det ikke udvikler sig til skimmelsvamp, inden du lufter ud.

8. Luk døren til badeværelset

Sørg for at holde døren til badeværelset lukket efter du har været i bad.

Så undgår du, at den fugtige luft siver ud til resten af din bolig.

Tænd i stedet for udsugningsanlægget på badeværelset eller åben et vindue, så damp og varme kan komme ud.

9. Skal du skrue ned for varmen, når du lufter ud?

Det korte svar er ja – for det meste og særligt, hvis du bor i et ældre hus med radiatorer.

Ved at skrue ned for radiatoren, når du lufter ud, undgår du varmetab og du sparer på energien.

Men har du moderne termostater i dit hjem, kan de registrere, at du lufter ud og du behøver ikke at lukke for dem. Hvis du har gulvvarme, behøver du heller ikke at lukke for varmen, når du lufter ud.

En person sætter en tøjklem på noget vasektøj

Undgå så vidt muligt at tørre tøj indenfor.

10. Luk vinduesventiler

Er der vinduesventiler i dine vinduer eller døre, bør du overveje, hvornår de er åbne eller lukket.

Hvis der er åbent for dem hele tiden, kan de nedkøle din bolig for meget, så det kræver ekstra varme og energi at varme dit hjem op.

11. Undgå at tørre tøj indenfor

Dit våde vasketøj afgiver en masse fugt, når det hænger til tørre. Så gå efter at hænge dit vasketøj til tørre uden for, hvis det er muligt.

Hvis du hænger vasketøj til tørre inde i dit hjem, er det vigtigt, at det er i et rum med masser af ventilation.

Vil du læse mere?

Murermestervilla Fra 1950

Energirenovering: Sådan energi­optimerer du dit hus

Vil du sænke din varmeregning, skabe et mere behageligt indeklima og samtidig gøre noget godt for klimaet? Så er det måske tid til at energirenovere dit hus.

27.10.2023

Kvinde Hænger Vasketøj Op Udenfor

Guide: Sparetips til din elregning, du kan bruge året rundt

Du kan spare penge og kWh på din elregning året rundt. Her får du vores bedste slanketips til din elregning, som du nemt kan bruge i hverdagen.

22.05.2022

Nrgi Rådgiver Undersøger Tætningslisten På Et Vindue

Alt om tætningslister: Derfor er de vigtige for din bolig

Er dine tætningslister gamle og slidte? Så er det en god idé at skifte dem. Det kan nemlig øge komforten i dit hjem og være med til at sænke din varmeregning.

03.02.2023

Løbende Vandhane

Spar på vandet: 10 spare­tips til at sænke dit vandforbrug

Få gode råd og praktiske tips til at spare på vandet med vores guide til vandbesparelse i hjemmet.

16.11.2023