Artikel

De fleste boligejere ved ikke om deres bolig er energimærket


Har du styr på dit energimærke? Over halvdelen af danskerne er ikke klar over, hvilket energimærke deres bolig har, viser en ny undersøgelse.

Klassisk murermestervilla set udefra

Det er langt fra alle danskere, der har styr på deres boligs energimærke.

Det konkluderer en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige og os. Her svarer 55 procent af danskerne, at de ikke ved, hvilket energimærke deres bolig har.

Dermed har hovedparten af danskerne heller ikke et overblik over, hvor god energimæssigt stand deres hjem er i, og det kan blive en dyr affære i en tid, hvor el- og varmeregningerne har nået et rekordhøjt niveau.

“I en tid med høje energipriser kan det betale sig at kigge på, om du kan forbedre din bolig til gavn for både privatøkonomien og klimaet.”
Bo Halm Andersen Bygningssagkyndig og energikonsulent hos NRGi
NRGi Rådgiver står på en stige

Et energimærke udarbejdes af en energikonsulent og er gyldig i 10 år.

Mange kender ikke deres energimærke

Spørger du vores faste ekspert, Bo Halm Andersen, byggesagkyndig og energikonsulent her i NRGi, er det vigtigt, at man kender sit energimærke. 

“Når du kender dit energimærke, vil du ikke bare få kendskab til det forventede energiforbrug og de udgifter der forbundet med at bo i boligen,” siger Bo Halm Andersen, som fortsætter:

“Du vil også blive bevidst om, hvorvidt der er behov for at energiforbedre boligen ved hjælp af energimærkningsrapporten. Og i en tid med høje energipriser kan det betale sig at kigge nærmere på, om du kan forbedre den energimæssig stand af din bolig til gavn for både privatøkonomien og klimaet.” 

Mand undersøger husets sokkel

Med et energimærke får du overblik over, hvor du med fordel kan forbedre din bolig.

Få konkrete forslag til, hvor du kan spare

Energimærkerapporten vil typisk foreslå områder, hvor man med fordel kan sætte ind og beskrive, hvor lang tilbagebetalingstid, man kan forvente, og hvad man vil spare i forhold til økonomi og CO2.

”Hvis du overvejer energirenovering, vil det ofte være isolering af hulmure, tagrum, nye vinduer eller udskiftning af varmekilde, som giver de største besparelser og det bedste grundlag for at rykke et eller flere energimærker op ad skalaen,” siger Bo Halm Andersen, som fortsætter:

”Det er dog ikke altid, at en energirenovering vil resultere i en forbedring af energimærket, men det vil altid være med til at nedsætte boligens udgift til opvarmning og udledning af CO2.” 

NRGi rådgiver gennemgår et energimærke

Brug for et energimærke?

Lad os hjælpe dig. Med et energimærke får du overblik over boligens energiforbrug og forslag til forbedringer, der kan sænke dine udgifter og dit CO2-aftryk.

”Det kan altid betale sig at have et godt kendskab til sin bolig, så man kan forebygge skader og undgå, at mindre renoveringer vokser sig store.”
Henrik Sagild Direktør for Skade i Gjensidige

Danskerne overvurderer deres bolig 

Ifølge en undersøgelse fra Dansk Byggeri fra 2019 er der en tendens til, at danske boligejere overvurderer boligens energimæssige stand.

Mange tror, at deres bolig er mere energivenlig, end den reelt er – og det kan have konsekvenser.

“Det kan altid betale sig at have et godt kendskab til sin bolig, så man kan forebygge skader og undgå, at mindre renoveringer vokser sig store. Vi oplever desværre, at mange boliger får fugtskader eller svamp, fordi der ikke bliver taget hånd om boligens skavanker,” siger Henrik Sagild, direktør for Skade i Gjensidige, som fortsætter:

“Sådanne situationer kan undgås, hvis man har overblikket gennem sit energimærke og dermed kan få udbedret de ting, der måtte være i tide. Det vil også blive betydeligt billigere i det lange løb.”

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af analyseinstituttet Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i august og september måned 2022 blandt 1.032 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Vil du læse mere?

870NRGI

8 lette spareråd til underholdning og enheder

Vidste du, at 39% af en husstands elforbrug i gennemsnit går til underholdning som tv, computere og Playstation? Det betyder, at der er store besparelser at hente, hvis du følger disse enkle spareråd.

13.04.2021

Fra A2020 Til G Her Er Energimærkningens ABC 2

Fra A2020 til G: Her er Energimærkningens ABC

Husets energimærke viser, hvor god energimæssig stand boligen er i. Men hvad er egentlig forskellen mellem en bolig med energimærke A2020 og G? Det får du svaret på her.

08.10.2018

Det Skal Du Huske, Inden Du Køber Bolig 1

Behandler du din bolig som din bil? Få et Boligeftersyn

Når du køber bil, er det naturligt at få lavet service på den flere gange – for man vil jo gerne være godt kørende og undgå skader. Det samme er ikke ligeså naturligt med boligen. Og det er en skam.

19.06.2020

Guide Sådan Vælger Du De Rigtige Vinduer Til Dit Hus 2

10 myter om udluftning du måske ikke kender

Kan man nøjes med at lufte ud én gang om dagen, hvis man til gengæld fordobler tiden? Her får du svar på de 10 mest udbredte myter omkring udluftning.

02.04.2021