Artikel

Pas på frosten: Sådan undgår du skader på boligen


Det er ikke sjovt at være husejer, når kulden rammer. Udover at sneen skal ryddes, kan huset også tage skade af de lave temperaturer, hvis ikke man er opmærksom.

Sadan Undgar Du Skader Pa Boligen Frost

Juletiden er over os – og vi er gået kolde måneder i møde. Det kan være en hård fornøjelse som husejer. Udover at sneen skal ryddes, kan selve huset nemlig også tage skade af de lave temperaturer og den massive nedbør, hvis ikke man er opmærksom i denne årstid.

Derfor har rådgiver fra NRGi, Bo Halm Andersen, samlet en række gode råd, der gør det nemmere at undgå frostskader på huset.

Revner i husets sokkel

Husets sokkel er det bærende fundament og grundlaget, som selve huset hviler på.

Ligger der sne op ad soklen i længere tid af gangen, er der risiko for revner i fundamentet, hvor vand fra sne og slud kan trænge ind og herefter fryse til igen om natten. Og det betyder, at revnerne kan udvides og bliver større – samt risiko for afskalning af sokkelpuds.

Det er derfor vigtigt, at du løbende fjerner sneen fra husets sokkel og reparerer de mindre skader hurtigst muligt med sokkelpuds og eventuelt maling.

Kvinde står på en stige og tjekker husets tagrende

Tilstoppede tagrender

Det er også vigtigt at huske tagrenderne, når vinteren melder sin ankomst. Her kan nemlig ligge både blade og grene fra efteråret. Fjernes de ikke, er der risiko for at blokere for sne og regnvand, der i stedet løber over sine kanter og ned af husets facade.

Fortsætter vandet med at ramme facaden samme sted, kan det i sidste ende forårsage fugtskader og frostsprængninger – ligesom ved soklen.

Når temperaturen er godt under frysepunktet, kan frosten risikere at sprænge dine vandrør og medføre store vandskader i dit hus.

Sprængte vandrør

Når temperaturen er godt under frysepunktet, kan frosten risikere at sprænge dine vandrør og medføre store vandskader i dit hus.

Det sker når vandet udvider sig som resultat af de lave grader.

Det kan derfor være en god idé med en grundig efterisolering omkring rørene, inden frosten kommer – ligesom vandet gerne skal cirkulere døgnet rundt.

Isolering koster typisk mellem 10 og 30 kroner per meter, og det behøver derfor ikke at være et dyrt arbejde, hvis du selv er handy.

Husk ligeledes at lukke for vandtilførsel til eventuelle udvendige vandhaner omkring huset.

NRGi Rådgiver undersøger et vindue

Utætte vinduer

Et af de mest udsatte områder på husets facade er i samlingerne, hvor forskellige materialer mødes og skal holde tæt.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på eksempelvis vinduer og sikre, at fugerne, der udfylder rummet mellem selve vinduet og muren, ikke bliver skadet af frosten.

Opdager du små huller eller revner i fugen, bør du reparere det hurtigst muligt, inden fugten trænger ind og gør yderligere skade.

Desuden skal listerne rundt om vinduet gerne sidde helt tæt på glasset, så der ikke kommer vand mellem glas og liste, da dette kan få ruden til at punktere eller revne.

Vær ligeledes opmærksom på at tjekke tagrummet for eventuel fygesne, som kan skabe risiko for skader på huset, når det bliver tøvejr og fygesneen vil smelte.

Vil du læse mere?

Vaer Opmaerksom Og Undga Dyre Vandskader

Pas på regnen: Vær opmærksom og undgå dyre vandskader

Vil du undgå vandskader? Kraftig regn og skybrud kan være et mareridt for boligejere, da vandskader er noget af det dyreste og mest uoverskuelige at udbedre.

02.10.2020

NRGi Rådgiver tjekker det udvendige træværk på et træhus

Sådan holder du din bolig i topform året rundt

Som husejer kommer man ikke uden om pleje af boligen, og jo bedre man er til at prioritere vedligeholdelsen, jo sundere og mere attraktiv bolig får man.

08.04.2019

Forårstjek af dit hus - Klassisk, murermestervilla set udefra

Undgå bolig­skader: Sådan gør du dit hus vinterklar

Få gode råd til, hvordan du bedst passer på dit hjem i de kolde måneder, så du undgår skader på din bolig.

23.01.2023

Sådan Frisker Du Dit Hus Op I Sommermånederne

Pas på: Disse skader kan opstå i boligen, når du er på ferie

Normalt opholder vi os i vores bolig næsten hver dag. Det betyder, at vi har bedre mulighed for at opdage, hvis der er skader på vej. Men hvad gør vi, når vi er på ferie?

15.07.2020