Guide: Hvordan lader man en elbil?


Ved du, hvordan man lader en elbil op korrekt? Vi har samlet alt, du skal vide om at oplade din elbil. Find en praktisk trin for trin-guide og gode råd til, hvordan du lader din elbil op på den helt rigtige måde. Så optimerer du både bilens og batteriets ydeevne.

Korrekt opladning af din elbil: Sådan gør du

For at gøre det nemt for dig at komme i gang med at lade din elbil op har vi samlet en guide til, hvordan du gennemfører en opladning på den helt korrekte måde. Og det gælder, uanset om du bruger en ladeboks derhjemme eller en offentlig ladestander.  

Følg nedenstående trin for en sikker og effektiv opladning af din elbil.

Ladestander

1. Forbered din elbil til opladning

Før du begynder at lade din elbil op, skal du sikre dig, at elbilen er slukket. Det er nemlig vigtigt for at beskytte bilens batteri og elektriske system.

2. Tilslut dit ladekabel

Når din elbil er klar, skal du tilslutte dit ladekabel til din elbil. Det er altid en god idé at have et ekstra ladekabel liggende bag i bilen, som du kan bruge ved offentlige ladestandere, når du er på farten.

3. Tilslut ladekablet til ladeboksen eller ladestanderen

Når dit ladekabel er sikkert forbundet til bilen, er det tid til at tilslutte den anden ende af kablet til din ladeboks eller ladestander. 

4. Opladningen starter

Når alt er tilsluttet korrekt, så starter opladningen. Mange elbiler, ladebokse og ladestandere har tydelige indikatorer, der viser, når opladningen er gået i gang.

5. Afslut opladningen korrekt

Når din elbil er opladet, eller hvis du ønsker at afbryde opladningen, er det vigtigt, at du først kobler ladekablet fra bilen. Derefter kobler du ladekablet fra enten ladeboksen eller ladestanderen. 

Ved at følge ovenstående guide til, hvordan du lader din elbil, kan du sikre en korrekt opladning af din elbil. Og det er uanset, om det foregår med en ladeboks derhjemme eller en offentlig ladestander.

Ladestander

Bestil din ladeboks

Vi har skabt en samlet ladeløsning til hjemmet, som gør det let at lade din elbil på en endnu grønnere, billigere og smartere måde.

Mand ved ladeboks

Vælg det rette tidspunkt, når du lader din elbil

Ønsker du at lade op billigst muligt, som langt de fleste elbilsejere, bør du lade op, når strømmen er billigst. Det kræver dog, at du har en variabel elaftale, hvis du skal høste fordelen ved dette. 

Strømprisen kan nemlig variere betydeligt afhængigt af tidspunktet på døgnet. Generelt er prisen højere, når også efterspørgslen på strøm er højere. Om natten er efterspørgslen typisk lavere, og det kan derfor være en god idé at lade din elbil om natten, hvis du vil spare på strømregningen. 

Læs mere om billig opladning

Så tit bør du lade din elbil

Når det kommer til at lade din elbil ved en offentlig ladestander eller din ladeboks derhjemme, så er det også vigtigt at vide, hvor ofte du bør gøre det. Det er nemlig afgørende for at optimere bilens ydeevne og sikre en lang levetid for batteriet. 

Du lader sikkert din elbil hver nat på samme måde, som du også lader din smartphone. Det er en nem og bekvem måde at sikre, at din elbil altid er klar til brug. Men faktisk er det slet ikke nødvendigt at oplade din elbil hver eneste dag eller nat. Batteriets kapacitet på de fleste elbiler er nemlig designet til at kunne klare daglige køreture uden behov for daglig opladning. 

En god tommelfingerregel er derfor at nøjes med at oplade din elbil, når batteriniveauet når ned omkring 20%. Det vil hjælpe dig med at forlænge batteriets levetid i din elbil.

Se hvor lang tid det tager at lade op
Solceller2 (2)

Solceller og elbil

Vi har samlet flere af de mange fordele der er ved at kombinere solceller og opladning af en elbil.

Skubber Bil

Hvordan lader man en elbil på længere køreture?

Når du skal ud på længere køreture, er den rette planlægning vigtig, og det kan være en god idé at planlægge din rute på forhånd. Mange moderne elbiler har indbyggede systemer, der kan hjælpe dig med at finde frem til ladestandere på din rute. Men det kan også være en god idé at bruge en app, der kan vise placeringen af offentlige ladestandere. Så ved du, hvor og hvornår på din rute, du kan lade din elbil op.

Husk også at tage højde for, at der kan være ventetid ved ladestanderne – især på populære ruter og i højsæsonen. Det kan derfor være en god idé at planlægge pauser eller overnatninger, hvor du har mulighed for at lade din elbil.

Vedligehold din elbils batteri

Ved du, hvordan du lader din elbil op og samtidig vedligeholder batteriet bedst muligt? Det gør vi heldigvis, og derfor har vi samlet et par gode råd til dig, når du oplader bilen:

  1. Undgå at lade din elbil stå med et fuldt opladet batteri i længere tid. Det kan nemlig skade batteriet, og det kan derfor være en god idé at planlægge din opladning, så din elbil er fuldt opladet, lige inden du skal bruge den.
  2. Selvom det kan være fristende at lade din elbil op til fuld kapacitet hver gang, så er det faktisk bedre for batteriets levetid, hvis du kan ramme det gyldne interval mellem 20-80%.
  3. Når du lader din elbil, er det også vigtigt at overveje, hvilken type oplader du bruger. En ladeboks derhjemme er generelt bedre for batteriet end offentlige hurtigladere, da en ladeboks oplader en anelse langsommere og dermed også mindsker risikoen for overophedning.

Når du skal lave en korrekt opladning af din elbil, handler det altså også om at passe så godt på elbilens batteri som muligt. Så forlænger du nemlig dets levetid.

Smart opladning med NRGi Opladning

Med vores app NRGi Opladning kan du lade din bil op, når det er billigst eller grønnest.

Læs mere om NRGi Opladning

Hvad koster det at lade en elbil op?

Se vores beregning, der giver dig en indikation om, hvad du kan forvente af udgifter til dit elforbrug.

Hvad koster det at lade bilen op?

Har du brug for hjælp?

Vores rådgivere sidder klar til at hjælpe med ethvert spørgsmål, du måtte brænde inde med. Du kan ringe til os alle hverdage kl. 8.00 - 18.00.

Kontakt os